To koncerter og et foredrag

Julia Helgason: Mezzosopran

Aksel Skjoldan: Klaver

Tilbage til forsiden
 

Kommende koncerter

Om koncerterne

Om os

Anbefalinger

Tidligere koncerter
    

 

 

Den
Russiske Sangerinde



En koncert med sange af store russiske komponister og indsmigrende russiske romancer. Ind imellem sangene fortæller vi om komponisterne og digterne. Teksterne bliver oversat.

Lyt til disse to klip fra en koncert i Borup Kirke


Ding ding


Ak, hvorfor kyssede du mig

eller til disse to klip fra en koncert i Hulsig Kirke syd for Skagen


Den lyse nat


At elske dig

 

Tidligere afholdt:

Dåstrup Kirke
Gadstrup Kirke
Skt. Nikolaj Kirke – Nakskov
Borup Kirke
Stigs Bjergby Kirke
Hundige Kirke
Daugård Kirke
Saksild Kirke
Stormarkskirken Nakskov
Tuse Kirke

Ebdrup Kirke
Svogerslev Kirke
Solrød Strandkirke
Sælsø Kirke
Blistrup Kirke

 

Helga Møller Christiansen Sognepræst i Kirke Syv og Gadstrup:
Tak for en meget fin koncert, eller mini-koncert i onsdags, den var ikke mini, hvad indhold og kvalitet angår, nej, hvor er I dygtige og samarbejder så fint. Smukt indslag, som alle nød.

Hanne Seybold:
Det var en flot og intensiv oplevelse i Dåstrup Kirke i går aftes. Dejligt, at så mange mennesker fik del i denne oplevelse.

Linda Jørgensen:
Russiske toner fra Dåstrup Kirke:
På en ellers kold og snedækket januaraften steg temperaturen og stemningen adskillige grader hos publikum i den fyldte Dåstrup Kirke torsdag den 26.1.06.

Julia Helgason, som er russisk født, har en fantastisk dejlig stemme og man mærker især i de russiske kærlighedssange, hvor meget hun "brænder for" disse sange.

Aksel Skjoldans klaverspil er, som altid, dejligt og fylder rummet på en behagelig afslappet måde -

 

 

Den
Blandede Koncert

Først del er med f.eks. Händel, Bach, Franck, Fauré, Mozart, Schubert,  - og anden del med russiske romancer af Tjajkovskij, Dargomiskij, Shishkin, Guriljov og Glinka.

 

En anmeldelse:

Læs redaktørens anmeldelse i Organisternes Nyhedsbrev:

Redaktøren anbefaler: Den Russiske Sangerinde

Jeg havde mezzo-sopranen Julia Helgason og hendes pianist Aksel Skjoldan til at give koncert i min egen Ebdrup kirke i starten af august med et næsten rent russisk sangprogram ( og fuld kirke for en gangs skyld! )

Det var en stor oplevelse, og derfor kan jeg anbefale en koncert med dem. Man får en fin introduktion til sangene og de digte de er skrevet til, og man nyder i fulde drag Julia Helgason´s indlevede fortolkning og smukke stemme, og Aksel Skjoldan´s fine akkompagnement.

Programmet var en herlig samling af russiske romancer, der til trods for deres skønhed høres alt for sjældent herhjemme.
Det var en dejlig og meget stemningsfuld koncert, Den Russiske Sangerinde...

 

Anna Magdalena Bach - foredrag

Hvem var hun - Bachs anden kone. En ung uerfaren pige, eller en allerede vidende kvinde?

På Anna Magdalenas lønseddel stod der hofsangerinde og kammermusiker, og ifølge Bach sang hun "en ganske ren sopran."

En god kone har hun sikkert også været, og mor blev hun så rigeligt, idet hun fødte 13 børn. Hun renskrev Bachs noder, - eller skrev hun også selv noget af musikken?

På basis af facts og digtning om Anna Magdalena liv, får vi et sjældent indblik i livet i familien Bach.

I 1921 udgav en forfatter, ved navn Esther Meynell, anonymt bogen: ”En lille kronik af Anna Magdalena Bach,” som beskrev livet i familien Bach set med Anna Magdalenas øjne.

Den er selvfølgelig opdigtet, men utrolig velskrevet, så mange er blevet snydt til at tro, at den var ægte. Men ifølge et engelsk leksikon er den meget præcis, ud fra hvad man vidste i 1921.

Anna Magdalena fødtes for godt 300 år siden, og i den anledning samlede Bach-museet i Leipzig en mængde viden om A. M. Bach. Det er siden blevet til en bog, der sammenfatter de kendte facts om A.M. Bach.

Med afsæt i disse to bøger (og endnu en biografisk roman) fortæller Aksel Skjoldan om Bach-familiens liv med focus på Anna Magdalena og spiller klaverstykker fra Anna Magdalenas egen nodebog.

Julia Helgason er her ”stand in” for Anna Magdalena, så vi kommer til at tro, at det er fru Bach selv, der synger.